Læreplaner/Fagbeskrivelser

Læs læreplaner under hvert instrument

Blokfløjte

Blokfløjte instrumentet er let og fylder kun lidt i tasken. Det er ikke svært at gribe de første greb og spille de første toner, og snart kan man spille lette børnesange. Blokfløjten er også et godt sammenspilsinstrument. Eleverne bliver præsenteret for forskellige musikgenrer og senere bliver de præsenteret for sopranino-, alt-, tenor- og basblokfløjten. Sammenspil er en vigtig del af undervisningen – det har stor social betydning og børn lærer at indordne sig og lytte til hinanden. De fælles oplevelser som f.eks. Musikskolernes dag i Tivoli, sammenspilsdage, julekoncert osv. har stor værdi, da der jo foregår mange andre ting end at spille på disse dage.

BEGYNDERUNDERVISNING.
Hvordan sidder/står jeg når jeg spiller. Hvad er højre og venstre hånd.
Blokfløjten skal betragtes som et instrument og ikke som legetøj. Der er ikke andre der spiller på ”mit” instrument. Man lærer at spille efter noder, lærer musikkens sprog, lærer at blæse en smuk tone. Man lærer artikulation og kunne gøre det konsekvent og tydeligt. Man lærer om vejrtrækning og at kunne økonomisere sin luft. Spille skalaer op til et fortegn. Man skal kunne spille rytmisk korrekt. Man øver sig lidt hver dag og passer sin undervisning og betragter det som en del af lektier.

MELLEMSTADIET

Eleven begynder at spille på altblokfløjte og præsenteres for nye greb. Repertoiret spænder fra renæssancen og barokmusik til lettere swingnumre.
Man spiller salmer og årstidens sange. Sammenspillet styrkes og man arbejder med dynamik og udtryk. Bliver bevidst om musikhistorie og spillestil. Man lærer orkesterdisciplin, videreudvikler teknik. Soloundervisning er helt centralt. Eleven skal ”nå” at forstå hvad der foregår og der skal være tid til at diskutere de spørgsmål eleven har.

Videregående elever lærer at spille tenor og basblokfløjter og kan spille sonater og soloværker.

Bas

Læreplan for bas

Det overordnede formål med undervisningen kan opsummeres i tre faser:

• En gnist bliver/er tændt i eleven
• Gnisten holdes tændt
• Eleven lærer selv at tænde gnisten

Til bas undervisningen introduceres eleven til mange forskellige aspekter af at spille på et instrument. Disse inkluderer bl.a.:

• Teknik
• Sammenspil
• Nodelære/nodelæsning
• Becifringsspil
• Improvisation
• Komposition
• Hensigtsmæssig kropsbrug
• Hørelære
• Teori
• Rytmefornemmelse

Undervisningsmaterialet består af elevens ønsker til sange blandet med lærerens egne favoritter fra musikhistorien.

Kort sagt kan undervisningsprogressionen i basundervisningen opsummeres i tre faser:

Fase 1:
Elevens mål med og drivkraft for undervisningen identificeres.

Fase 2:
Når læreren vurderer at eleven er klar begynder arbejdet med at rette eventuelle uhensigtsmæssige vaner i teknik såvel som udtryk.

Fase 3:
Eleverne lærer selv at få blik for og analysere forhindringer i arbejdet med musikken og udarbejder løsninger til, hvordan forhindringerne overkommes.

 

Cello

 

Læreplan for celloundervisningen på Hvidovre Musikskole

Begyndere: 


Tekniske mål : At sidde godt med celloen og kunne spille enkle melodier med bue og to og tre fingre i 1. position. Grundlæggende strøgteknik: nedstrøg og opstrøg.

Repertoire: melodier som eleverne kender og nemt kan lære udenad. Desuden Suzukis celloskole hæfte 1. Basal rytme- og nodelære.



Lidt øvede: 


Tekniske mål: 4. position og de første positionsskift i venstre hånd fra 1. til 2. position. Desuden lidt mere avancerede buestrøg (fx flere strøg i samme bue).

Repertoire: Suzuki hæfte 2, folkemelodier og de første enkle ensemblestemmer. 



Øvede:
Tekniske mål: positionspil fra 1.-4. position, vibrato, større bevidsthed om klangdannelse og intonation.

Repertoire: Suzukihæfte 3 m.m., strygerorkester.

Viderekomne: 


Tekniske mål: Successiv udvikling af venstre- og højrehåndsteknik: positions- og skalaspil, vibrato, legatoteknik og mere avanceret bueteknik (spiccato etc.)

Repertoire: sonater, koncertstykker etc., kammer- og orkestermusik.

Elguitar

Læreplan for guitar.

Glæden ved musik og det at spille selv er højsædet.
Elevens begejstring ved at spille og øve sig dyrkes.

Da musik også er en social ting er et af målene at introducere eleven til sammenspil og de glæder og oplevelser der ligger i det.

Nedenstående elementer er en fast del af undervisningen.

• Becifringsspil
• Nodelære/nodelæsning
• Rytmefornemmelse
• Teknik
• Hensigtsmæssig kropsbrug
• Improvisation
• Sammenspil
• Komposition
• Teori
• Hørelære

Læreren vælger undervisningsmaterialet ud fra erfaring og elevens udgangspunkt, og lytter
også elevens ønsker i det omfang det er pædagogisk muligt og meningsfyldt.

Der lægges vægt på øvemetodik – altså at lære eleven hvordan øver og får mest ud af sin øvetid.

Det tilstræbes at have en bred tilgang til musik og derved introducere og inspirere eleven med mange forskellige musikalske genrer.

Det må også gerne ”bare” være hyggeligt og sjovt at gå til musik da musikskolen er for ALLE! DE skal nok få lært en masse alligevel.


Kort sagt kan undervisningsprogressionen i guitarundervisningen opsummeres i tre faser:

Fase 1:
Elevens mål med og drivkraft for undervisningen identificeres.

Fase 2:
Når læreren vurderer at eleven er klar begynder arbejdet med at rette eventuelle uhensigtsmæssige vaner i teknik såvel som udtryk.

Fase 3:
Eleverne lærer selv at få blik for og analysere forhindringer i arbejdet med musikken og udarbejder løsninger til, hvordan forhindringerne overkommes.

Akustisk/klassisk guitar

Læreplan akustisk/klassisk guitar

Guitaren er et instrument der findes i mange forskellige former og som optræder i et utal af vidt forskellige musikformer. F.eks. spansk nylonstrenget, stålstrenget western-guitar og el-guitar. Instrumenternes konstruktion, spillemåde og de forskellige genrers udtryksformer er så forskellige at der i praksis kan tales om flere instrumenter. Også selvom stilarter og spilleteknikker selvfølgelig overlapper hinanden.

I undervisningen på musikskolen kommer denne overlapning tydelig til syne. I deres hverdag møder eleverne mange slags musik, og deres musikinteresse bærer ofte præg af den musikalske mangfoldighed som omgiver dem. Selvom undervisningen i akustisk guitar tager udgangspunkt i klassisk spilleteknik og musik indeholder den også elementer fra anden musik som eleverne har interesse af.

God teknik fra grunden

Der lægges stor vægt på at eleverne lærer en god spilleteknik fra grunden. De skal sidde og holde instrumentet på en måde der er hensigtsmæssig og ergonomisk rigtig. Teknikken bygger på den klassiske stil. Fingersætninger og anslagsmåder skal være velfungerende både praktisk og musikalsk. Allerede fra starten lægges der vægt på at eleverne spiller med en god grundlæggende teknik, som senere kan udgøre grunden for en mere avanceret teknik.

Nodelæsning

Nodelæsning er et vigtigt redskab for dem som virkelig vil udvikle sin musikudøvelse. Undervisningen for akustisk guitar tager udgangspunkt i nodebaseret undervisningsmateriale, men den indeholder også i stor udstrækning indlæring efter tabulatur og gehør. Nodeundervisningen bruger materiale som i begyndelsen er meget let og tilpasset til alderen, så at eleverne oplever nodelæsningen som noget let og sjovt.

Sammenspil

Der tilbydes sammenspil i guitarorkester på to niveauer, elementær og lidt avanceret. Sammenspillet er et vigtigt pædagogisk redskab, og det tilstræbes at så mange som muligt deltager. For dem der af forskellige grunde ikke er med på noget samspilshold kan man ordne sammenspil i grupper sammensatte til lejligheden ved koncerter, stævner, specielle sammenspilsdage o. lign.

Selvstændig øvning

En aktiv og selvstændig indstuderingsteknik er nødvendig for at lære musik. Eleverne får praktisk information om hvordan de skal øve hjemme på en effektiv måde. Dette er især vigtigt på de højere niveauer.

Undervisningen kan lidt groft deles op på tre forskellige niveauer. Men de overlapper hinanden efter elevernes begyndelsesalder, forkundskaber, interesser etc.

Niveau 1

Eleverne skal lære at sidde og holde instrumentet på en praktisk og afslappet måde. De lærer også elementær fingerspils teknik for begge hænder, fornuftige fingersætninger for venstre hånd i 1. position og vekselanslag pege-/langfinger med støtteanslag for højre hånd. Desuden lærer de nogle af de enkleste akkorder og at spille dem med enkle rytmer. De lærer at læse noder i 1. position med enkle rytmer. Det er vigtigt at undervisningen i nodelæsning går langsomt frem så at eleverne føler at de behersker den uden problemer.

Niveau 2

Flerstemmigt spil, anslag med tommelfinger og de andre fingre samtidig. Vi prøver de højere positioner på gribebrættet. Flere akkorder og fingerspil i forskellige figurer, som i praksis ligner arpeggiospil i klassisk teknik. Mere udbyggede rytmer og forskellige strums i akkordspillet.

Niveau 3

Mere af de klassiske guitar teknikkerne, arpeggio, legato, forskellige anslagsmåder og udtryksformer. Barré akkorder og lidt mere avanceret harmonik. Musikken kan være lidt sværere klassiske stykker, men er ofte også musik i andre genrer i velfungerende arrangementer for akustisk guitar.

Personligt udtryk

Efterhånden som eleverne når mere avancerede niveauer gøres de også opmærksomme på hvordan det musikalske udtryk er en nødvendig del af enhver musikfremførelse. De får hjælp til at finde deres eget udtryk og udvikle det, og de opmuntres til at finde deres personlige spillestil, som altid skal være guitarteknisk hensigtsmæssig, og gerne, men ikke nødvendigvis, stilmæssigt velfunderet.

Ligesom eleverne på de højere niveauer opmuntres til at finde sit eget musikalske udtryk, opmuntres de til selvstændige overvejelser både hvad gælder spilleteknik og musikkens indhold og æstetik. Undervisningen heri foregår gerne i form af diskussioner mellem lærer og elev.

Klarinet

Læreplan for instrumentalundervisning i klarinet
Hvidovre Musikskole

Klarinetten er et af de musikinstrumenter, hvor lyden kommer frem ved at blæse luft med munden igennem instrumentet – altså et blæseinstrument. Klarinetten er lavet af træ (eller trælignende kunststof) og tilhører derfor træblæserfamilien. Og så er det den slags træblæser, hvor lyden dannes ved at et lille stykke tyndt slebet bambus vibrerer, når man blæser i instrumentet. Det kalder man et rørblad, eller bare et blad. Klarinetten kaldes derfor også en rørbladsblæser.
Når man går til klarinetundervisning i musikskolen, lærer man at spille klarinet!
Dét at spille et instrument er en læreproces, som man kan beskrive med begreber som færdighed eller kunnen. Musik er jo en kunstart, og ordet kunst kommer faktisk af ”det at kunne”.
At tilegne sig færdigheder på et musikinstrument adskiller sig i bund og grund ikke fra andre læreprocesser. Tværtimod – for egentlig kan man sige, at det er læreprocessen i sin mest rendyrkede form, hvor nøgleordene er systematik, gentagelse, tålmodighed og kreativitet. Musik er jo heldigvis så forunderlig, at lige gyldig hvilket niveau man er på i læreprocessen, kan den musikalske oplevelse sagtens være ligeværdig. En begynderelev, som spiller en enkel melodi selv eller spiller lange toner i harmonier med andre, kan uden tvivl have en lige så ”bekræftende” oplevelse som den rutinerede elev har i sine mere komplekse musikstykker.
Det er naturligt, at dele undervisningen op i 3 niveauer:
- Begynder
- Øvet
- Rutineret
Bag disse enkle niveaubetegnelser, antydes også forudsætningen for udvikling. Begynder dækker over udviklingen fra man aldrig før har haft en klarinet i hånden, til man spiller de første toner og sætter dem sammen til melodier. En forudsætning for at forbedre sin kunnen er, at man også bruger tid på selv at spille derhjemme. I undervisningen får man vist og prøvet det næste, der skal læres, så man ved hvordan det skal lyde. Hjemme prøver man så at få det man ved til også at blive til det man kan. Det kaldes at øve. At øve er faktisk at være sin egen lærer, og for at øve sig rigtigt kræver det mest af alt, at man er venlig og tålmodig overfor sine fingre, sine læber og hvad man ellers skal bruge for at spille. For venlighed og tålmodighed er at give sig selv rigtig mange chancer til at lade viden blive til kunnen. Når man gør det, er man hurtigt på det andet niveau: øvet
Som øvet elev arbejder man stadig videre med det meget konkrete instrument-tekniske stof. Man udbygger toneomfanget, så man efterhånden kan spille de fleste toner som klarinetten har, og man spiller dem i alle mulige forskellige længder og kombinationer i øvelser og melodier. En elev, som kan spille de fleste toner på klarinetten og har lært at læse noder, er rutineret.
Helt fra begynderniveauet er en vigtig del af undervisningen også rettet mod de lidt mere uhåndgribelige områder, som man under ét kunne kalde musikalsk udtryk. At få klarinettens toner til at lyde bedst muligt (klang) og at få melodier til at lyde fortællende (frasering og nuancering). Men det giver næsten sig selv, at fokus på det musikalske udtryk stiger i takt med elevens stigende niveau og beherskelse af instrumentet. Arbejdet med den rutinerede elev handler derfor mere og mere om at nuancere, variere, raffinere og optimere. Og i musikkens verden er det – både desværre og heldigvis – aldrig noget man bliver færdig med.

December 2013
Anders Havshøj


Klaver

Læreplan for klaver

Formål
Klaveret optræder i et utal af forskellige musikgenrer indenfor både klassisk og rytmisk musik. Derfor findes der mange forskellige spilleteknikker alt efter hvilke stilarter man spiller. Som klaverelev bør man derfor stifte bekendtskab med klaverspillet ud fra flere vinkler, om end der også er mange fællesnævnere, og således er mange elementer ved klaverspillet, som alle har stor nytte af at lære. Formålet med klaverundervisningen er at bibringe eleverne en alsidig forståelse af klaverets muligheder og en tilsvarende alsidighed i deres praktiske klaverspil.

Overordnet tilgang til undervisningen
Som udgangspunktet for det musikalske samarbejde mellem elev og lærer tilstræbes det, at der skabes et trygt læringsrum, hvor der er plads til både faglig fordybelse, spontanitet og humor.

Begynderundervisning
Eleven introduceres for klaveret og dets klanglige potentialer. Der fokuseres på de grundlæggende klavertekniske bevægelser, der spilles musik fra forskellige genrer, og det bliver forklaret for eleven, at det er vigtigt, at man øver sig hver dag.

Der spilles enkle melodier både efter gehør og ved brug af noder. I takt med indlæringen af små musikstykker indføres musikteori og klaverteknik i doser svarende til de stykker, der spilles, så eleven oplever nødvendigheden af at lære begreber og teknikker at kende.

Musikteori:
• nodelæsning
• gehørspil
• rytmelære
• becifringskendskab

Klaverteknik:
• fingersætning
• håndstilling
• koordination af hænder
• anslag

Der opbygges et repertoire ud fra de stykker, som lærer og elev finder i fællesskab. Der sigtes på at eleven deltager i en til to koncerter om året.

Eleven tilegner sig begyndende strategier til selvstændigt indstuderingsarbejde.

Undervisningens primære fokus er det musikalske indhold og udtryk.


Undervisning af øvede
Der er ikke nogen klar skillelinje mellem begyndere og øvede, men man kan sige, at eleven er over begynderstadiet, når de grundlæggende spilletekniske bevægelser er blevet automatiserede, og eleven er i stand til at anvende fingre, hænder og arme på klaviaturet i forholdsvis komplicerede og indbyrdes uafhængige bevægelsesmønstre. Samtidig er den øvede i stand til at arbejde selvstændigt ud fra de anvisninger, som modtages i undervisningslektionerne. Afhængig af elevens genre-præferencer baseres undervisningen på gehørspil eller nodelæsning, men et vist kendskab til begge dele er nødvendigt.

Fokus retter sig i stigende grad mod
• opførelse af musik til koncerter
• sammenspil med andre instrumentgrupper
• at eleven bliver i stand til at arbejde selvstændigt med instrument og musik.

Musical

Læreplan for Musicalholdet aldersgruppe 15-25 år

Det overordnede formål med undervisningen kan opsummeres i tre faser:

• Få en gruppefølelse og derved styrke deres selvværd.
• Indstudere en hel musical der omfatter; drama, dans og sang.
• Fremføre musicalen og modtage applaus.

På musicalholdet introduceres eleverne til forskellige aspekter, som har med musical at gøre og det at være et team/gruppe.

Det inkluderer bl.a.:

• Møde nye venner og få fælles værdier i gruppen.
• Opvarmning af krop og stemme.
• Terpe enkelte trin og teknik.
• Lære at synge i kor.
• Drama-undervisning der styrker deres udtryk
• Indstudering af en rolle i musicalen.
• Blive kendt med forskellige stilarter i dans, sang og drama.


Det at være fysisk aktiv og øve koordination af hele kroppen fremmer indlæring, koncentration og hukommelse. Det har eleverne gavn af udenfor musikskolens regi. Det er også et vigtigt aspekt at eleverne føler samhørighed og finder glæde i at kunne noget sammen.


Kort sagt kan undervisningsprogressionen i musicalholdet opsummeres i tre faser:

Fase 1:
Sætte sig ind i pågældende musicals tidsramme og på den måde lære om hvordan man bevægede sig og fører en dialog, hvilken slags tøj havde man på, hvordan lød klangen i sangen og hvilken musikstil der repræsenterer musicalen.

Fase 2:
Indøve store ensemble- og solistnumre.

Fase 3:
Fremføre musicalen og nå i mål med processen.

 

Musikalsk legestue

Læreplan for Musikalsk Legestue

Musik og bevægelse er af meget stor betydning for barnets udvikling fra fødslen.
Små børns verden indeholder musik, og det at opleve musik og bevæge sig sammen med voksne er en stor og givende oplevelse for det lille barn.
Den voksne er et vigtigt redskab for barnet, dels som hjælp til at udføre de beskeder der bliver givet, men også som partner i mange af aktiviteterne.
Undervisningsforløbet er tilrettelagt specifikt til de forskellige aldersgrupper, derfor er det vigtigt for det samlede undervisningsforløb, at børnene er på det samme udviklingsstadie. Kravene til børnene stiger gradvist, dels i løbet af sæsonen men også fra hold til hold.

Der tages hensyn til børnenes forskellige udviklingstrin ved at tilpasse:
Legerammer
Legeformer
Legeregler
Legebevægelser
Legeredskaber (musikinstrumenter o.a.)

Legen skal kunne:
Motivere, inspirere, give mulighed for imitation og improvisation.
Udvikle det sociale sammenspil mellem børnene og mellem børn og voksne.
Bevare og udvikle spontanitet, improvisation, rytme og tonalitet i de fremadskridende læreprocesser.
Gentagelser er vigtige elementer i undervisningen.

Der laves en rammeplan, der tager hensyn til alle sider af børnenes udvikling:
Rytme-bevægelse-kropsbevidsthed-rum-retning-koncentration-fantasi-sanser-begreber-sprog-tone og socialt sammenspil.
Undervisningen omfatter:
Bevægelseslege
Lege med og på redskaber
Sanglege - danselege - fører/følgelege
Sange – improvisationssange – udråbssange – fællessange - solosang
Rap - rim - remser
Rytmelege - lydlege - instrumentlege - musikhistorier
Teater - rolle - mime - gættelege
Småredskaber:
Rytmeæg – sten – bolde – klokkebolde – badebolde – tørklæder – vimpler – crêpestrimler – faldskærm – tæppeflis – hularinge – tove – køller – pinde – fjer – balloner – tøjdyr - ærteposer.
Instrumenter:
Mellemstore og små trommer – marimba – lydkasser – triangel – tamburin –
maracas – æg – træfrøer – kastagnetter – triangler – caxixi – cabasa – claves –
guiro.
Vi akkompagnerer sange og lege med conga-, guitar-, marimbaspil og andre rytmeinstrumenter. Desuden benytter vi både klassisk og rytmisk indspillet musik i undervisningen.

Sang

Solosang ved Ole Albèr

 
Undervisningens formål er at afdække de sangmæssige problemer, en elev har som udgangspunkt, og i samarbejde med elevens ønsker og mål at afhjælpe disse problemer.
Det er vigtigt, at ønsker og mål står i forhold til elevens udgangspunkt og formåen, så jeg vil ofte tale med eleven, om det er realistiske mål.
Det er mit mål at give sangeren en ambitus der passer til den medfødte stemmetype, hvor sangeren kan bevæge sig frit og ubesværet, og derigennem opnå et stort musikalsk udtryk.
 
Metode:
Jeg arbejder med elevernes vejrtrækning og holdning. Hvis eleven har spændinger i kæbe, hals og skuldrer arbejder vi med afspænding, og vi arbejder med placering af vokaler, ansatser, klang og sprogdannelse.
Der ud over arbejder vi med tekstforståelse, kontekst og indlevelse i tekstmaterialet.
Hvis eleven har store dysfunktioner, arbejder jeg i særlig grad med lyddannelse og med elevens talesprog.
Eleverne vil blive udfordret musikalsk igennem forskellige genrer fra pop over jazz til klassisk sang, men hvis eleven har konkrete musikalske ønsker, bliver det selvfølgelig vores focus.

 

Læreplan for sang v. Jan Ravat

Glæden ved musik og det at synge selv er højsædet.
Elevens begejstring ved at spille og øve sig dyrkes.

Da musik også er en social ting er et af målene at introducere eleven til sammenspil og de glæder og oplevelser der ligger i det.

Nedenstående elementer er en fast del af undervisningen.

• Nodelære/nodelæsning
• Rytmefornemmelse
• Teknik
• Hensigtsmæssig kropsbrug
• Improvisation
• Sammenspil
• Komposition
• Teori
• Hørelære

Læreren vælger undervisningsmaterialet ud fra erfaring og elevens udgangspunkt, og lytter
også elevens ønsker i det omfang det er pædagogisk muligt og meningsfyldt.

Der lægges vægt på øvemetodik – altså at lære eleven hvordan øver og får mest ud af sin øvetid.

Det tilstræbes at have en bred tilgang til musik og derved introducere og inspirere eleven med mange forskellige musikalske genrer.

Det må også gerne ”bare” være hyggeligt og sjovt at gå til musik da musikskolen er for ALLE! DE skal nok få lært en masse alligevel.

Kort sagt kan undervisningsprogressionen i sangundervisningen opsummeres i tre faser:

Fase 1:
Elevens mål med og drivkraft for undervisningen identificeres.

Fase 2:
Når læreren vurderer at eleven er klar begynder arbejdet med at rette eventuelle uhensigtsmæssige vaner i teknik såvel som udtryk.

Fase 3:
Eleverne lærer selv at få blik for og analysere forhindringer i arbejdet med musikken og udarbejder løsninger til, hvordan forhindringerne overkommes.


Saxofonen

Udgangspunkt

et for et musikalsk samarbejde mellem elev og lærer er, at der skabes et trygt rum med plads til spontanitet, fordybelse og humor.

Fase 1:
Eleven introduceres for:
• saxofonens fingersætning i mellemregistret og blæseteknik
• enkle melodier uden brug af noder
• musikalsk hukommelse og opbygning af repertoire
• nodelæsning
• sammenspil med pianist
• og eleven deltager i en til to koncerter om året

Ex. på melodier: Mester Jakob, Olsen banden, Jeg har fanget mig en myg, Star Wars
Ex. på sammenspilsmateriale: C Jam Blus, Watermelon Man, Night Train, Jeg har fanget mig en myg.

Fase 2:
Eleven introduceres for:
• hele saxofonens register med de dybe og de højeste toner
• klang på instrumentet
• improvisation med bluesskalaen som udgangspunkt
• sammenspil med band
• og koncertaktiviteten stiger med flere årlige koncerter

Ex. på melodier: Pink Panther, Take five, blues
Ex. på sammenspilsmateriale: Work Song, I Shot The Sheriff


Fase 3:
Eleven introduceres for:
• alle skalaer introduceres mhp forståelse af musikkens byggeklodser og improvisation
• akkordbaseret improvisation
• transponering

Ex. på melodier: Charlie Parker temaer, Ornette Coleman temaer, den amerikanske standardtradition, Bachs musik
Ex. på sammenspilsmateriale: den rytmiske musik

 

Showteam

Læreplan for Showteam aldersgruppe 3-14 år  

Det overordnede formål med undervisningen kan opsummeres i tre faser:

• Få en gruppefølelse og derved øge deres selvværd.
• På en legende måde lære koordination og rytme.
• Lære at kombinere dans og sang.

I Showteam introduceres eleverne til mange forskellige aspekter som har med show at gøre og det at være et team/gruppe.

Det inkluderer bl.a.:

• Møde nye venner og få fælles værdier i gruppen.
• Opvarmning af krop og stemme.
• Terpe enkelte trin.
• Sammensætte længere danse-kombinationer.
• Lære at synge og lære tekst udenad.
• Buddy percussion der styrker rytmefornemmelsen
• Blive kendt med forskellige musikstilarter.
• Optræde og modtage applaus.



Det at være fysisk aktiv og øve koordination af hele kroppen fremmer indlæring, koncentration og hukommelse. Det har eleverne gavn af udenfor musikskolens regi. Det er også en vigtig aspekt at eleverne føler samhørighed og finder glæde i at kunne noget sammen.


Kort sagt kan undervisningsprogressionen i Showteam-undervisningen opsummeres i tre faser:

Fase 1:
Blive introduceret til hvad kroppen og stemmen kan.

Fase 2:
Huske længere dansekombinationer, rytme-sekvenser og sangtekster.

Fase 3:
Kombinere dans, sang og udtryk og optræde med det.

Slagtøj

Læreplan for slagtøj

Introduktion til det brede udvalg af slagtøj både klassisk og rytmisk samt indblik og forståelse for slagtøjets klangmuligheder, som instrument.
Det blandet med elevens nysgerrighed og interesse, er drivkraften og formålet med slagtøjsundervisningen.

Overordnet deler undervisningen sig sædvanligvis i følgende:

Noder /rytmer
Teknik
Kreativitet /soli
Holdning
Timing
Musikhistorie
Musikalsk ”opdragelse”
Sammenspil

Elevens og lærerens ønsker danner grundlag for undervisningens forløb både på kort og lang sigt.

Eleven lærer ansvar og fornemmer indsigt i, at flid/øvning lønner sig, (gør mester) og ved deltagelse i sammenspil/orkester, at mødepligt er vigtig.

Eleven bliver med tiden selvhjulpen i identifikation af både tekniske og musikalske udfordringer/problemer og løsninger af disse.

Eleven lærer social omgang med andre elever på musikskolen både ved prøver, koncerter og ekskursioner.

Eleven bliver på lang sigt et begavet musisk tænkende og kreativt menneske 

Trombone

 Læreplan for Messing Blæseinstrumenter

Messingverdenen er forunderlig og farverig. En verden, som eleven gennem enkelt
undervisning og især sammenspil, vil opleve og blive en del af.

Messingundervisningen er i størst muligt omfang tilpasset den enkelte elev via mesterlæreprincippet.
Der tages for hver enkelt elev udgangspunkt i elevens forkundskaber og interesser ud fra
en grundlæggende undervisningsfilosofi, som betragter elevens spillelyst som den største drivkraft til at lære. Denne indgangsvinkel til undervisningen betyder, at der kan arbejdes med elementer, som er fuldstændigt tilpasset den enkeltes motivation og faglige formåen.

I enkelt undervisningen arbejder eleven med mange forskellige aspekter på instrumentet.
bl.a.:

• Blæseteknik
• Instrument teknik
• Nodelære/nodelæsning
• Hørelære
• Teori
• Rytmefornemmelse/forståelse
• Frasering
• Musikalsk stilkendskab

Enkelt undervisning: Der arbejdes med elevens instrumentale færdigheder, en generel kundskabstilegnelse omkring musik, samt en personlig musikalsk udvikling.


Sammenspil: Stedet hvor elevens eget musikalske virke bliver udfordret. Her arbejdes der ligeledes med elevens egen motivation og faglige formåen.
• Sammenspilsfærdigheder
• Sammenspil uanset alder og niveau.
• Musikalsk udvikling sammen med andre
• Musisk medansvar
• Koncert virksomhed ind/udland.

Sammenspils Raket:

Raket 1: For nybegynder hold, hvor der øves på simple melodier og skalaøvelser.
Raket 2: For lettere øvede hold. Mere udfordrende musik, større medansvar og øget krav til hjemmeøvningen.
Raket 3: Hvidovre Musikskoles Messing Ensemble. Et af Musikskolens flagskibe

Tuba og baryton

Læreplan for Messing Blæseinstrumenter

Messingverdenen er forunderlig og farverig. En verden, som eleven gennem enkelt
undervisning og især sammenspil, vil opleve og blive en del af.

Messingundervisningen er i størst muligt omfang tilpasset den enkelte elev via mesterlæreprincippet.
Der tages for hver enkelt elev udgangspunkt i elevens forkundskaber og interesser ud fra
en grundlæggende undervisningsfilosofi, som betragter elevens spillelyst som den største drivkraft til at lære. Denne indgangsvinkel til undervisningen betyder, at der kan arbejdes med elementer, som er fuldstændigt tilpasset den enkeltes motivation og faglige formåen.

I enkelt undervisningen arbejder eleven med mange forskellige aspekter på instrumentet.
bl.a.:

Blæseteknik
Instrument teknik
Nodelære/nodelæsning
Hørelære
Teori
Rytmefornemmelse/forståelse
Frasering
Musikalsk stilkendskab

Enkelt undervisning: Der arbejdes med elevens instrumentale færdigheder, en generel kundskabstilegnelse omkring musik, samt en personlig musikalsk udvikling.


Sammenspil: Stedet hvor elevens eget musikalske virke bliver udfordret. Her arbejdes der ligeledes med elevens egen motivation og faglige formåen.
Sammenspilsfærdigheder
Sammenspil uanset alder og niveau.
Musikalsk udvikling sammen med andre
Musisk medansvar
Koncert virksomhed ind/udland.

Sammenspils Raket:

Raket 1: For nybegynder hold, hvor der øves på simple melodier og skalaøvelser.
Raket 2: For lettere øvede hold. Mere udfordrende musik, større medansvar og øget krav til hjemmeøvningen.
Raket 3: Hvidovre Musikskoles Messing Ensemble. Et af Musikskolens flagskibe 

 


Tværfløjte

Læreplan for tværfløjte


Eleven præsenteres for instrumentet og vi leger( rytmelege) med mundstykket
ved at puste og finde frem til den rigtige lyd. Øves foran et spejl.

Lære at samle , rense og opbevare instrumentet .


Undervisningsplan derefter
- Nodelære, nodelæsning
- Mundstilling ( embouchure)
- Afbalancering af fløjten i forhold til hoved og krop
- Kropsholdning og vejrtrækning
- Blæseteknik , klang og artikulations øvelser
- Rytmelege , rytmefornemmelse/forståelse
- Teori , hørelærer ,teknik, toneomfang

Sammenspil

– Tværfløjte sammenspil i grupper uanset alder og niveau
– sammenspil med andre instrumenter
- Koncerter

Der sættes stor vægt på glæden ved musik, for uden den skabes der ingen udvikling.

 

Trompet og Cornet

Læreplan for Messing Blæseinstrumenter

Messingverdenen er forunderlig og farverig. En verden, som eleven gennem enkelt
undervisning og især sammenspil, vil opleve og blive en del af.

Messingundervisningen er i størst muligt omfang tilpasset den enkelte elev via mesterlæreprincippet.
Der tages for hver enkelt elev udgangspunkt i elevens forkundskaber og interesser ud fra
en grundlæggende undervisningsfilosofi, som betragter elevens spillelyst som den største drivkraft til at lære. Denne indgangsvinkel til undervisningen betyder, at der kan arbejdes med elementer, som er fuldstændigt tilpasset den enkeltes motivation og faglige formåen.

I enkelt undervisningen arbejder eleven med mange forskellige aspekter på instrumentet.
bl.a.:

• Blæseteknik
• Instrument teknik
• Nodelære/nodelæsning
• Hørelære
• Teori
• Rytmefornemmelse/forståelse
• Frasering
• Musikalsk stilkendskab

Enkelt undervisning: Der arbejdes med elevens instrumentale færdigheder, en generel kundskabstilegnelse omkring musik, samt en personlig musikalsk udvikling.


Sammenspil: Stedet hvor elevens eget musikalske virke bliver udfordret. Her arbejdes der ligeledes med elevens egen motivation og faglige formåen.
• Sammenspilsfærdigheder
• Sammenspil uanset alder og niveau.
• Musikalsk udvikling sammen med andre
• Musisk medansvar
• Koncert virksomhed ind/udland.

Sammenspils Raket:

Raket 1: For nybegynder hold, hvor der øves på simple melodier og skalaøvelser.
Raket 2: For lettere øvede hold. Mere udfordrende musik, større medansvar og øget krav til hjemmeøvningen.
Raket 3: Hvidovre Musikskoles Messing Ensemble. Et af Musikskolens flagskibe.

Valdhorn

Læreplan for Messing Blæseinstrumenter

Messingverdenen er forunderlig og farverig. En verden, som eleven gennem enkelt
undervisning og især sammenspil, vil opleve og blive en del af.

Messingundervisningen er i størst muligt omfang tilpasset den enkelte elev via mesterlæreprincippet.
Der tages for hver enkelt elev udgangspunkt i elevens forkundskaber og interesse

r ud fra
en grundlæggende undervisningsfilosofi, som betragter elevens spillelyst som den største drivkraft til at lære. Denne indgangsvinkel til undervisningen betyder, at der kan arbejdes med elementer, som er fuldstændigt tilpasset den enkeltes motivation og faglige formåen.

I enkelt undervisningen arbejder eleven med mange forskellige aspekter på instrumentet.
bl.a.:

• Blæseteknik
• Instrument teknik
• Nodelære/nodelæsning
• Hørelære
• Teori
• Rytmefornemmelse/forståelse
• Frasering
• Musikalsk stilkendskab

Enkelt undervisning: Der arbejdes med elevens instrumentale færdigheder, en generel kundskabstilegnelse omkring musik, samt en personlig musikalsk udvikling.


Sammenspil: Stedet hvor elevens eget musikalske virke bliver udfordret. Her arbejdes der ligeledes med elevens egen motivation og faglige formåen.
• Sammenspilsfærdigheder
• Sammenspil uanset alder og niveau.
• Musikalsk udvikling sammen med andre
• Musisk medansvar
• Koncert virksomhed ind/udland.

Sammenspils Raket:

Raket 1: For nybegynder hold, hvor der øves på simple melodier og skalaøvelser.
Raket 2: For lettere øvede hold. Mere udfordrende musik, større medansvar og øget krav til hjemmeøvningen.
Raket 3: Hvidovre Musikskoles Messing Ensemble. Et af Musikskolens flagskibe

 

Violin

Læreplan for Violin
Violinen er et orkesterinstrument med en lang og medrivende tradition i mange forskellige genrer: symfonisk musik, teatermusik, folkemusik mm.
Alle sammenspils former, hvor violinens lyse tone i en fælles puls lægger sig melodiøst og dansende ovenpå dybere klingende instrumenters harmonik og rytme.

I Hvidovre Musikskole har vi 3 niveauer:
A begynder
B mellem - Blue Strings
C viderekomne - Symfoniorkester

Sammenspil
A - mødes i 3 weekendtræf (sammen med celli og B - niveau) i løbet af en sæson, som hver afsluttes med en koncert. Derudover spiller eleverne til forskellige cafékoncerter, juleafslutningskoncerter mm

B - hvis orkester hedder Blue Strings har en ugentlig prøve på halvanden time.
Orkestret spiller egne koncerter, og sammen med både A -niveau og C - niveau.
Blue Strings har været på mange orkesterrejser i Danmark, hvor man har spillet sammen med andre musikskoler bl.a. på Bornholm og i Jylland og i udlandet Sverige og Irland.

C - symfonisk musik ugentlig prøve på 2 timer og et kvarter, i efterårssæsonen samarbejder vi med strygere og solister fra andre musikskoler i et repertoire som strækker sig fra barok musik f. eks. Brandenburgkoncerter og frem til ny musik. I forårssæsonen har vi tilbagevendende samproduktion med Albertslund Symfoniorkester om store symfoniske værker som f eks. Brahms 2. Symfoni. Orkestret har siden 2000 været på mange udlandsturneer bl.a. til Færøerne, Ungarn, Frankrig, Estland og Island.

Med afsæt i det musikalske billede består Hvidovre Musikskoles undervisning i violin, fra begynder til viderekomne, både af ensemblespil ledet og undervist af en eller flere instruktører og solospil med en lærer.

A - niveau
Eleven møder grundlæggende færdigheder ved spil (og sammenspil), såsom at kunne danne en fælles puls, improvisere frit over et enkelt grundmateriale, den første rytmelære og hermed den første nodelære og indføring i musikkens billedskabende og historiefortællende karakter.
Bevidsthed om buens (højrehånden) og venstrehåndens (fingrene på gribebrættet) samarbejde og forskellighed. Men endnu ikke egentlige adskilte tekniske øvelser, som fokuserer entydigt på en teknisk problemstilling. Det er snarere en intuitiv adkomst til den enkelte elevs udviklingsbehov, hvor man sammen i timen udleder de enkelte tekniske øvelser af det konkrete stykke musik, som eleven spiller. Allerede det første år kan man spille i flere tonearter. Som en markør for det niveau, kan nævnes julemelodien Dejlig er den Himmelblå (i D - dur).
Som et klart udstanset delelement af et samlet musikalsk billede introduceres fra anden sæson de første skalaer, treklange, rytmiske mønstre m.v. for eleven; en vej til at bevidstgøre eleven om sine udviklingsmuligheder og den selvstændige arbejdsindsats (øvning derhjemme), som kræves for at nå fra et udviklingstrin til det næste. Gennem de næste sæsoner møder eleven musik som forbereder dem på de krav, som stilles hvis man skal være med i B-ensemblet. A-eleven deltager også i koncerter med Blue Strings, hvor partituret er delt op i sværere og lettere stemmer eller stykker, hvor en specifik færdighed (f.eks. et kortere overskueligt passageløb i en #-toneart) bliver øvet unisont tutti. Som eks. på det afsluttende A-niveau, kan nævnes irske folkemelodier og Suzuki
bind 1 og 2.

B - Mellemniveau
Vi spiller ny musik, folkemusik og lettere klassiske stykker. Man arbejder med fokus på intonation, de første positionsskift, rytmiske mønstre, kombinerede buestrøg, (portamento, legato, martelé mm) dynamik og artikulation. Eleverne forberedes på at spille kortere solostykker til cafekoncerter og små soloer med deres orkester Blue Strings.
Som mål for udviklingsforløbet kan nævnes Suzuki bind 2 - 4; Kaysers etuder, 1. og 2. violinstemmen i orkesterværker som Vivaldis koncert i g-mol for 2 celli; Irske Folkemelodier samt f.eks. First Classical and Romantic Pieces (Oxford University Press).

C -niveau Viderekomne
Eleven deltager i orkester omfattende symfonimusik, musikteaterforestillinger, ny musik, improvisation og for nogle egne kompositioner, hvis den åre er til stede.
For at tilvejebringe og vedligeholde det niveau arbejder vi med et righoldigt repertoire bestående af f. eks:
- etuder af Kreutzer, Piazolla og skalastudier Carl Fleisch, Galamian, og bueteknik Sevcik
- kortere encorestykker af Kreisler, Elgar, Monti,
- barok sonater og koncerter af f. eks Händel, Vivaldi og Bach.
- Romancer Svendsen, Sibelius, Beethoven
- Duo/trio spil Bartok, Berio, Bach
- Solo værker af Teleman, Ib Nørholm, Bach
- Violinkoncerter Mozart, Haydn, Bruch,
- Sonater for violin og klaver

Ud fra hvad den enkelte elev har behov for til at udvikle (og lyst) til at arbejde med, vælges de enkelte stykker både teknik og musik, sådan at der er en stadig vekselvirkning mellem det nøgterne og det billedrigt fortællende. Eleverne er solister med store orkestre, deltager i fællestimer/masterclasses, hvor de indsigtsfuldt kommenterer hinandens spil, deltager i kammermusikforløb og spiller til cafekoncerter med solostykker akkompagneret af klaver.
Den øvre grænse for det udviklingsforløb eksisterer ikke; det er et livsprojekt. Vort grundmål er at eleven når et niveau, så de bliver i stand til at bidrage meningsfuldt i en symfonisk produktion som f. eks. Musorgskijs Udstillingsbilleder.